Del I Faget · kapitel 1.1
Isenkræmmerens historie: ordets oprindelse og fagets udvikling
Hvorfor hedder det en isenkræmmer? Ordets tyske rødder, lavstiden, næringsfriheden og sortimentets udvikling fra jernvarer til køkken og have.
En isenkræmmer er oprindelig en, der handler med jernvarer i det små. Ordet har tyske rødder, og faget var i lavstiden en del af den regulerede byhandel. Her er hovedlinjerne, så vidt de kan støttes af ordbøger og opslagsværker.
Hvorfor hedder det en isenkræmmer?
Isenkræmmer er sammensat af to led, og begge har rødder i tysk.
| Led | Betydning | Oprindelse ifølge ordbøgerne |
|---|---|---|
| isen- | jern | et gammelt tysk ord for jern, med samme rod som dansk jern |
| kræmmer | en der driver småhandel, fx på markeder | middelnedertysk kremer, afledt af kram |
| kram | oprindelig telttag eller handelsbod, senere varer | middelnedertysk |
Ifølge Den Danske Ordbog kommer isenkram fra middelnedertysk, og ordbogen sammenligner isenkræmmer med det tyske Eisenkrämer. Ordbog over det danske Sprog fører også en ældre dansk form, isenkræmer, og nævner tilsvarende ord på hollandsk og tysk, så ordet er ikke en dansk nyskabelse.
Isenkræmmer og jernkræmmer
I Ordbog over det danske Sprog står der, at en isenkræmmer er en, der driver handel med jernvarer. Ordbogen citerer samtidig en bemærkning om, at en isenkræmmer handler med jernvarer, mens en jernkræmmer handler med gammelt jern. Hvor udbredt skellet var, oplyser kilden ikke, så det kan ikke læses som en fast regel for alle perioder.
Faget i lavstiden
Før midten af 1800-tallet havde købstæderne næsten eneret på handel og håndværk, og mange fag var organiseret i lav. Et lav var ifølge Wikipedia en sammenslutning af selvstændige i samme fag. Man skulle typisk være medlem af det lokale lav for at slå sig ned i en by. Lavene styrede, hvor mange mestre der kunne arbejde, uddannede svende og holdt øje med kvalitet og priser. Reglerne stod i skråer, som først blev udstedt af byens råd og senere af kronen.
Isenkræmmerne hørte i København til et fælles lav for urtekræmmere, isenkræmmere og sukkerbagere. En urtekræmmer er ifølge Wikipedia en person eller forretning, der handler med kolonialvarer. Lavet er omtalt i en artikel om en af dets oldermænd, der sad fra 1794 til 1805. Ifølge samme artikel ønskede isenkræmmerne i 1803 at forlade lavet, men Danske Kancelli afviste anmodningen.
Ordbog over det danske Sprog har sammensætninger som isenkræmmerlærling og isenkræmmersvend. De viser, at der var lærlinge og svende i faget, ligesom i andre håndværk og fag.
Næringsfriheden ændrer rammerne
Næringsfriheden indførtes ikke på én gang, men gennem en række love i 1800-tallets midte. Næringsloven fra 1857, der trådte i kraft i 1862, åbnede for handel og håndværk uden for købstæderne. På landet var det eneste krav et næringsbrev, og ifølge en note i Wikipedias artikel ophævede loven også lavsvæsenet. Rundt om købstæderne lå dog et læbælte, hvor handel og håndværk ikke frit kunne drives. Det bortfaldt først i 1920.
Efter lavsvæsenets ophævelse var medlemskab af et lav altså ikke længere en forudsætning for at drive handel. Hvordan netop isenkræmmerne tilpassede sig, og hvor mange forretninger der opstod, ligger uden for det, kilderne her kan bekræfte.
Sortimentet bliver bredere
Ordbog over det danske Sprog noterer i bindet fra 1927, at faget ofte også omfattede fx galanterivarer og porcelæn og altså ikke kun jernvarer. I dag beskriver Den Danske Ordbog en isenkræmmer som en forretning med køkken- og haveredskaber, værktøj, glas og porcelæn, og som den person, der driver den.
Udviklingen går dermed fra jernvarer til hele husholdningen: gryder og pander, knive, værktøj, søm og skruer, havegrej samt glas og porcelæn. Det er netop de grupper, som håndbogen her følger i artiklerne om køkkenknive, gryder og pander, værktøj i hjemmet, søm og skruer og haveredskaber.
Hvad kilderne ikke kan sige
Siden nævner ingen årstal for den første isenkræmmer i Danmark, ingen antal og ingen enkelte forretninger. De ordbøger og opslagsværker, som teksten bygger på, oplyser ikke noget om det, og hvor det er uklart, holdes teksten generel.
Læs videre
- Isenkram fra A til Å forklarer de typiske ting kort.
- Forsiden giver overblikket over håndbogen.
- Alle artikler viser hele udvalget.
Spørgsmål og svar
Hvorfor hedder det en isenkræmmer?
Ordet har tyske rødder, og Den Danske Ordbog sammenligner med tysk Eisenkrämer. Første led, isen-, går tilbage til et gammelt tysk ord for jern, og kræmmer betyder en person, der driver småhandel. En isenkræmmer var altså en, der handlede med jernvarer i det små.
Hvornår blev lavene afskaffet?
Næringsloven fra 1857, der trådte i kraft i 1862, åbnede for handel og håndværk uden for købstæderne og ophævede ifølge Wikipedia også lavsvæsenet. Før da var handel og håndværk i vid udstrækning knyttet til købstæderne og til lavene.
Er en isenkræmmer det samme som en jernkræmmer?
Ikke ifølge Ordbog over det danske Sprog, som citerer en bemærkning om, at en isenkræmmer handler med jernvarer, mens en jernkræmmer handler med gammelt jern.