Haveredskaber: typer, brug og vinterpleje

Haveredskaber er de værktøjer, der bruges til havebrug og til at anlægge og pleje en have. De manuelle redskaber, som spade, skovl, greb, rive, hakke og saks, er enkle i opbygning: et metalblad eller en klinge og et skaft. Derfor er det især materialerne og vedligeholdelsen, der afgør, hvor længe et redskab holder. Her gennemgås de almindelige typer, brugen og pleje gennem vinteren.

Haveredskaber hører traditionelt til isenkræmmerens sortiment. Baggrunden står i isenkræmmerens historie. Skafter, rust og olie er omtalt mere generelt på siden om værktøj i hjemmet.

Redskaber til jord

Redskab	Bruges til	Bemærkning
Spade	At grave og stikke jord	Blad næsten i flugt med skaftet
Drænspade	At grave smalle render og huller	Længere og smallere blad
Skovl	At flytte sand, grus, kompost og jord	Bredt, hvælvet blad
Greb	At løsne og vende jord, kompost og halm	Flere tænder, der trænger ind i jorden
Rive	At jævne jord, rive blade og samle ukrudt	Jernrive og løvrive er to forskellige typer
Hakke	At løsne hård jord og luge	Tunge og lette hakker
Trillebør	At transportere jord, planter og materialer	Hjul, kasse og to skafter

Spade og skovl

En almindelig spade har ifølge Wikipedia et blad, der står næsten i flugt med skaftet. Det gør den god til at grave i hård jord, men mindre velegnet til at flytte jord. Drænspaden har et længere og smallere blad. Skovlen er derimod beregnet til at flytte løst materiale.

Greb, rive og hakke

Greb bruges til at løsne og vende jord uden at skære planterødder over, og til at flytte kompost og halm. Riven findes som jernrive til at jævne bede og som løvrive med bløde, fjedrende tænder til blade på græs.

Wikipedia deler hakker i grupper. Tunge hakker af stål eller forstålet jern på et kraftigt træskaft bruges i hård og stenet jord. Lette hakker bruges til lugning og udtynding. Hjulhakker har ét eller to hjul og bruges mellem rækker af afgrøder. Til skovbrug findes plantehakker og lugehakker.

Trillebør

Trillebøren har en kasse af stål eller plast, et hjul og to skafter. Et luftfyldt hjul kører blødere over ujævnt terræn, men kan punktere. Et massivt hjul punkterer ikke, men er stivere. Rester af beton, kalk og gødning skylles af, inden de tørrer ind, fordi de kan angribe kassen.

Redskaber til beskæring

Beskæresaks

Beskæresaksen bruges til tynde grene og skud. Der er to hovedtyper. En saks med to skærende klinger, der glider forbi hinanden, giver et rent snit i friske grene. En saks med én klinge, der presser mod en flad underlægsplade, kan klemme friske grene mere og bruges ofte til tørre grene.

Grensaks

Grensaksen har lange håndtag, der giver større kraft ved tykkere grene. Længden af håndtagene bestemmer rækkevidden og kraften. Til meget tykke grene findes beskæringssave.

Hækkesaks

Hækkesaksen har lange, lige klinger og bruges til at holde hække og buske i form. Elektriske hækkeklippere bruges med en fejende bevægelse, hvor hvert snit overlapper det forrige. Haveselskabet beskriver i en vejledning om at klippe hæk, at hækken klippes to gange om året, med en studsning midt i juli og en klipning i september. Vinterklipning passer især til gamle, brede hække. Sidst i september til november kan klipning give frostskader, og der klippes først, når fuglene har forladt reden.

Er der klippet i syge planter, tørres klingerne af med en klud, så sygdom ikke føres videre til raske planter.

Materialer og kriterier

Se efter følgende:

• Bladet er af hærdet stål, der kan slibes. Tynde, bløde blade bøjer i hård jord.
• Samlingen mellem blad og skaft sidder fast. En løs samling giver slør og kan knække under belastning.
• Skaftet er af træ (traditionelt ask), glasfiber, stål eller kunststof. Træ kan plejes med olie og skiftes, mens glasfiber og stål ikke rådner.
• Længden passer til brugerens højde og opgaven. Et for kort skaft gør arbejdet tungere.
• Saksens klinger lukker tæt, og leddet løber jævnt.

Vinterpleje trin for trin

1. Rengør. Skrab og børst jord af, og skyl med vand. Tør saks og klinger af med en klud, så plantesaft og harpiks ikke sidder tilbage.
2. Tør helt. Fugt giver rust, så redskaberne skal være helt tørre, inden de lægges væk.
3. Fjern rust. Fin stålbørste, fint sandpapir eller fin stålsuld fjerner let rust. Afslut med at tørre støv af.
4. Slib æggene. Kanterne på spade, skovl og hakke slibes med en fil i den vinkel, de allerede har. Beskæresaksens skrå flade slibes med fin fil eller slibesten. Principperne for vinkel, jævne strøg og fjernelse af grater er de samme som ved køkkenknive, som beskrives på siden om slibning af knive.
5. Smør med olie. En tynd film af let maskinolie eller rustbeskyttende olie på metaldelene holder fugt ude. Led og skruer på sakse får en dråbe olie. Træskafter kan gnides med linolie, når træet er tørt og ru.
6. Opbevar tørt. Hæng redskaberne op på kroge eller i holdere, så bladene ikke står i fugt eller på bar jord. Luk saksene, og lad klinger være dækket eller beskyttet.

En metode til spade og hakke er en spand sand tilsat lidt olie, hvor bladet stikkes op og ned efter brug, så det renses og får en tynd oliehinde.

Efter sæsonen

Redskab	Rengøring	Efter-pleje
Spade, skovl, greb	Skrab, skyl, tør	Slib kant, olie på blad, sandpapir på skaft
Rive og hakke	Skrab jord fra tænder og blad, tør	Fjern rust, olie på metal
Beskæresaks og grensaks	Tør klinger, fjern harpiks	Slib den skrå flade, olie på led og klinger
Hækkesaks	Tør klinger	Slib, olie klinger, led og skruer
Trillebør	Skyl kassen, tør	Smør hjulaksel, kontrollér dækkets luft, stil den så regnvand ikke samles

Skruer og bolte i redskaber, trillebøre og skafter kan rustne. Overfladen på skruer og bolte har betydning for levetiden udendørs, som beskrevet på siden om søm, skruer og dyvler. En alfabetisk oversigt over andre ting fra isenkræmmerens hylder findes i isenkram fra A til Å, og forsiden Isenkræmmer.dk viser håndbogens øvrige emner.