Del III Værkstedet · kapitel 3.2
Søm, skruer og dyvler: typer og brug
Søm, træskruer, spånpladeskruer og maskinskruer, hovedformer, dyvler til beton, mursten og gips samt galvaniseret og rustfrit udendørs.
Søm holder ved friktion mellem sømmet og materialet, mens en skrue holder med et gevind, der skærer sig ind i materialet eller en møtrik. Søm er hurtige at slå i, men svære at fjerne igen uden skade. Skruer kan trækkes ud og spændes efter. Hvilken fastgørelse der passer, afhænger af materialet, belastningen og om samlingen står ude eller inde. Siden gennemgår de mest brugte typer, hovedformer, dyvler til forskellige vægge og valget mellem galvaniseret og rustfrit stål udendørs.
Søm og andre jernvarer har traditionelt hørt til isenkræmmerens sortiment. Baggrunden findes på siden om isenkræmmerens historie. Til arbejdet bruges grundværktøj som hammer og skruetrækker, som beskrives på siden om værktøj i hjemmet.
Søm
Et søm er et spidst stykke metal, oftest af stål, jern eller messing. Ifølge Wikipedia kan de være belagt med zink mod rust. Messing bruges bl.a., fordi det ikke ruster og ikke er magnetisk. Før maskinfremstilling blev søm smedet i hånden. I dag fremstilles de bl.a. af trukket tråd.
| Type | Kendetegn | Bruges til |
|---|---|---|
| Stift | Rund eller firkantet, lille hoved | Lister, rammer og glas i rammer, hvor de dækkes af kit |
| Dykker | Slank, lille eller intet hoved | Fastgøring, hvor hovedet skal sænkes under overfladen med en dorn |
| Gulvsøm | Ca. 5 cm, skruelignende skaft nær spidsen | Gulvbrædder på strøer. Griber godt og er svære at trække ud |
| Beslagsøm | Stort fladt hoved | Beslag og tagpap |
| Stålsøm og betonsøm | Hærdet stål | Mursten og beton. De er ikke beregnet til at slås dybt ind |
| Kobbersøm | Kobber | Fugtigt træ og saltvand, hvor de modstår råd og begroning |
| Kamsøm | Små flade hoveder, ofte blånede | Polstring og spænding af lærred |
| Hage | Spids bøjet i vinkel | Ophængning af genstande |
Længden vælges, så sømmet sidder et godt stykke ind i det underliggende materiale. Tæt ved kanten af træ kan sømmet flække træet, og her mindsker et forbor risikoen.
Skruer
Skruer har et gevind og kan trække en samling sammen med mere kraft end et søm. De vælges efter, hvad de skal fastgøre.
| Type | Kendetegn | Bruges til |
|---|---|---|
| Træskrue | Skarpt, dybt gevind, der griber fat i træfibrene | Træ, lister og konstruktioner. Med dyvel også i mursten |
| Spånpladeskrue | Træskrue med groft gevind, ofte forsænket hoved | Spånplade, MDF og andre plader |
| Maskinskrue (bolt) | Metrisk gevind, passer til møtrik eller gevindskåret hul | Samlinger i metal og maskiner. Betegnes M efterfulgt af diameter i mm, fx M6 |
| Pladeskrue | Selvskærende gevind og spids | Tynde metalplader |
| Gipsskrue | Fint gevind, hoved der sænkes i pladen | Gipsplader på træ- eller stålskelet |
Wikipedia beskriver, at de fleste træskruer er af hærdet stål med en overfladebeskyttelse, og at der også findes versioner i rustfrit stål. I træ, især hårdt træ eller tæt ved kanten, kan et forbor med et bor, der er lidt tyndere end skruens kerne, mindske risikoen for revner.
Hovedformer og kærv
Hovedformen afgør, hvordan skruen sidder i overfladen. Kærven (fordybningen) afgør, hvilken bit der passer. Typer af kærv, som lige kærv, krydskærv (PH og PZ), stjernekærv og indvendig sekskant, er beskrevet på siden om værktøj i hjemmet.
| Hovedform | Beskrivelse | Bruges til |
|---|---|---|
| Forsænket | Kegleformet, ligger i niveau med overfladen | Træ og plader, hvor overfladen skal være jævn |
| Rundt hoved (pan) | Let hvælvet, sidder oven på | Metal og tynde plader |
| Linsehoved | Lavt hvælvet med afrundet kant | Synlige samlinger med pænt udtryk |
| Sekskanthoved | Sekskantet, spændes med nøgle | Bolte og maskinskruer |
| Cylinderhoved | Cylinderformet, ofte med indvendig sekskant | Samlinger, hvor hovedet kan sænkes ned i materialet |
Dyvler til forskellige vægge
En dyvel, også kaldet plug, giver skruen noget at gribe i, hvor gevindet ikke selv får fat. Dyvlen skubbes ind i et boret hul, og skruen presser den ud mod hulvæggen, eller den folder sig sammen bag en plade. Hvilken type der passer, afhænger af væggen.
| Underlag | Dyveltype | Bemærkning |
|---|---|---|
| Beton | Plast- eller nylondyvel i hul boret med stenbor og slagfunktion | Rens borehullet for støv. Betonskruer uden dyvel findes også |
| Fuld mursten | Nylondyvel | Bor i stenen frem for i fugen, som ofte er blød |
| Hulsten og letbeton | Dyvler beregnet til hulrum eller letbeton, ofte længere | Slagfunktion kan beskadige materialet. Følg dyvlens angivelser |
| Gipsplade | Hulrumsdyvel, der spænder fast bag pladen, eller gipsdyvel med groft gevind | Tunge ting fastgøres i den bagvedliggende konstruktion |
| Træ og træplader | Ingen dyvel | Brug en træskrue direkte |
Borehullets diameter og dybde står på emballagen til dyvlen. Skruen skal være lang nok til at gå helt gennem dyvlen, men ikke så lang, at den støder mod bunden af hullet. Producentens oplysninger om belastning gælder for den enkelte dyvel og underlag. Ved tunge genstande er det underlaget, der afgør, hvad der kan hænges op. Kabler og rør kan ligge skjult i væggen. Arbejde på el- og gasinstallationer hører under autoriserede installatører, som omtalt under værktøj i hjemmet.
Galvaniseret eller rustfrit udendørs
Udendørs udsættes fastgørelser for fugt, temperaturskift og ofte salte eller syreholdige omgivelser. Overfladen på stålet er derfor afgørende.
| Overflade | Egnet til | Bemærkning |
|---|---|---|
| Blank stål, elforzinket | Tørre rum indendørs | Tyndt zinklag. Ruster, hvis det udsættes for fugt |
| Varmforzinket (varmgalvaniseret) | Udendørs | Stålet dyppes i smeltet zink. Zinken danner zinkoxid, som beskytter mod rust |
| Rustfrit A2 | Udendørs i almindeligt miljø | Ikke til saltvand og barske omgivelser |
| Rustfrit A4 | Kyst og marine miljøer | Mere korrosionsbestandigt end A2 |
| Messing og kobber | Særlige formål | Kobber bruges bl.a. til søm i fugtigt træ og i havvand |
Wikipedia oplyser, at zinken ved varmgalvanisering har en temperatur på omkring 460 °C, og at metoden bl.a. bruges til autoværn og lygtepæle. Er zinklaget ridset eller slidt væk, er beskyttelsen svækket. Træets type og imprægnering kan også have betydning for, hvilke skruer der holder længst udendørs. Producentens angivelser skal følges.
Kriterier ved valg
Se efter følgende:
- Materiale og belastning. Hvad skal samlingen bære, og skal den kunne skilles ad?
- Længde og diameter. Skruen går gennem det tynde stykke og griber i det tykke.
- Hovedform og kærv. Passer den til overfladen og den bit, der er til rådighed?
- Miljø. Indendørs i tørre rum, udendørs eller tæt ved havet?
- Underlag. Vægtype afgør dyvlens størrelse og type.
Flere emner fra isenkræmmerens hylder er samlet i isenkram fra A til Å, og forsiden Isenkræmmer.dk giver overblik over håndbogen.
Spørgsmål og svar
Hvad er forskellen på A2 og A4 rustfrie skruer?
Begge er rustfrit stål. A2 egner sig til udendørs brug i almindeligt miljø, men ikke til barske omgivelser som saltvand. A4 er mere korrosionsbestandigt og bruges tæt på kysten og i marine miljøer.
Hvilken dyvel bruges i en gipsvæg?
Gipsplader kræver hulrumsdyvler, der spænder fast bag pladen eller har et grovt gevind, som skrues ind i den. Tunge genstande fastgøres bedre i den bagvedliggende konstruktion af træ eller stål end i pladen alene.
Hvad er forskellen på elforzinket og varmforzinket?
Begge har et lag zink, der skal beskytte stålet mod rust. Ved varmforzinkning dyppes stålet i smeltet zink, mens elforzinkning sker elektrolytisk. Elforzinket er som regel egnet til tørre rum, mens varmforzinket bruges udendørs.